DLF er glad for at kunne meddele, at Allan Sandbeck tiltræder som CEO for Jensen Seeds A/S den 1. april 2025.
Stillingen har siden foråret 2024 været varetaget midlertidigt af Morten Jørgensen, Head of Business Development i Jensen Seeds.
Allan Sandbeck har en bred erfaring med sig fra fødevare- og ingrediensbranchen, hvor han har bestridt ledende roller inden for generel samt kommerciel og teknisk ledelse.
Siden 2021 har Allan været CEO/CCO hos DNA Diagnostics A/S, der opererer inden for fødevaresikkerhed og diagnostik, og han har tidligere arbejdet hos Arla Foods Ingredients, KMC og Palsgaard.
|